Samtaler med forældre

Samtale med Forældrerådet

Vi har sat medlemmerne af forældrerådet stævne til en samtale om mødet med Solbo og samarbejdet med personalet og de øvrige familier.

Marianne, der er mor til Nicklas, indleder vores samtale med at fortælle om deres første møde med Solbo. ”Det var præget af en god rundvisning, og en ro og indlevelsesevne, der gjorde, at vi som forældre følte os lyttet til”.

Alle forældrene fortæller, at deres første møde var præget af en hvis usikkerhed både i forhold til dem selv og i forhold til alle de nye ting, de skulle lære at kende.

”Første gang vi så Solbo, valgte vi stedet fra. Da var vi som forældre ikke klar”, fortæller Louise, der er mor til Stine.

For nogle har det været vigtigt, at deres barn har lært Solbo at kende først som dagtilbud, senere som aflastning og nu som døgn. For andre har der ikke har været tale om en ændring i forhold til det nuværende tilbud.

”Det, at have sit barn på Solbo i aflastning eller på døgn, er altid forbundet med en vis følelse af dårlig samvittighed. Det er derfor vigtigt, at jeg i samarbejdet med Solbo oplever, at jeg ikke er forkert”, sådan fortæller Louise, da samtalen falder på emnet samarbejde.

Jette, der er mor til Mads, supplerer med, at hun oplever, at personalet viser interesse for hendes barn, og det er for hende det vigtigste. Der er på Solbo en respekt for børnenes privatliv og værelser, som hun sætter stor pris på, og der er en forståelse for, at man som forældre har brug for at have kontakt med pædagoger, der kender netop ens barn bedst. 

Jens, der er far til Tanja uddyber med at fortælle, at humor fylder meget på Solbo, og Jette supplerer med, at hun synes, at personalet er gode til at lave aktiviteter og udflugter med børnene. ”Det er dejligt at personalet tør, at pjatte og lave skøre ting med børnene, også når vi som forældre, er der” .

Samtidig fortæller Jette, at hun oplever, at personalet virker sikre og velovervejede i deres praksis, og at de er professionelle i tilgangen til deres arbejde. ”Personalet tør også at sige, når der er sket et uheld…De står ved det, der sker, også selvom de ved, at vi som forældre måske vil reagere på det, og det giver mig som mor en tryghed” uddyber Marianne. 

Samlet fremhæver alle, at de oplever, at der på Solbo er en åbenhed, en hjemlig stemning, en god varme og altid en kop kaffe på kanden. Det er netop det, der sammen med dialogen om stort og småt gør, at man i samarbejdet mellem familie og institution får en indsigt i hinandens hverdag, så Solbo ifølge Marianne ”næsten bliver et ekstra familiemedlem”.

Alle oplever, at der er en forståelse for, at de som forældre har behov for at have deres børn på Solbo. At der er en fleksibilitet blandt personalet, der gør, at de kan få deres liv med deres barn til at gå op i en højere enhed i forhold til deres liv i øvrigt.

Dette betyder ifølge Louise , at ”der bliver lettet lidt på den dårlige samvittighed, der nok altid vil være der”.
Samarbejdet med Solbos øvrige familier

”Det bliver anderledes, når min anden søn skal flytte hjemmefra, og han flytter i højhus. Der behøver jeg ikke forholde mig til alle de andre i de andre lejligheder. Jeg behøver ikke gå ind og sige, jeg er den og den, og jeg er mor til …”, sådan beskriver Jette, det særlige ved at have sit barn på Solbo.

Alle de andre forældre nikker, og uddyber hendes fortælling.
De fortæller, at det som forældre kræver mod at tage imod støtte og bede om hjælp i forhold til ens barns specielle hensyn. Det kræver overskud, at kunne rumme den indsigt i de andre børn, der skal til, når ens barn f.eks. er følsom overfor lyde, og at andre larmer.

De er alle enige om, at deres barn trives godt på Solbo, fordi de bliver set, hørt og forstået på en måde, hvor der kommer fokus på det enkelte barns muligheder. Eller som Louise siger: ”Det er lettere at sige farvel til en glad pige, der er glad for Solbo”.

Samtidig udtrykker de også en glæde ved det, at de gennem deres møde med Solbo har lært ligestillede forældre at kende. Dvs. forældre, der på mange måder har samme livsvilkår som dem. ”Det giver en følelse af, at vi kan sætte os i hinandens sted, som vi ikke altid finder hos forældre til børn med helt andre livsvilkår, og her er forældrekurset særlig vigtigt, det giver et sammenhold på tværs af huset”, fortæller Marianne.

Forældrerådet
Opsummerende fortæller de alle samstemmende om deres glæde ved arbejdet i forældrerådet, hvor de er blevet valgt ind som repræsentanter for forældrene på Solbo. De oplever her, at få en god viden om Solbo, og at have indflydelse på samarbejdet mellem pædagoger og forældre og på årets forskellige arrangementer, og som Jens siger ”Efter jeg er kommet i forældrerådet, er jeg blevet lidt mere fri i slaget. Det var lidt en udfordring i starten, at skulle se dem alle an, men i dag er jeg glad for det”.